Bestil tid

Bivirkninger ved abort

Hvis du er blevet gravid, kan der være omstændigheder der gør, at du ikke ønsker at gennemføre graviditeten og få barnet. I Danmark er det muligt at afbryde sin graviditet frem til og med 12. uge, og indtil den 9. uge kan du vælge at få en medicinsk abort. Her på siden kan du læse mere om medicinsk abort (bivirkninger og begrænsninger).

Normale bivirkninger ved medicinsk abort

Der er ofte bivirkninger ved at få foretaget en medicinsk abort. Bivirkningerne er som regel kraftig blødning og ondt i maven. Andre får også kvalme og træthed. Risikoen for at få infektioner efter en medicinsk abort er til gengæld lavere end ved kirurgisk abort, og de fleste kvinder ville træffe det samme valg om medicinsk abort igen trods bivirkninger ved aborten.

Flere bivirkninger ved abort senere i graviditeten

Kontakt os hurtigst muligt, hvis du ønsker at få foretaget en medicinsk abort. Bivirkningerne øges generelt i takt med, at du kommer længere hen i graviditeten. Så hvis du er fast besluttet, er der ingen grund til at vente.


I sjældne tilfælde kan der opstå kraftige blødninger som bivirkning til aborten. Sørg derfor altid for at have kontakt til nogen under aborten.

Giver medicinsk abort bivirkninger ift. at kunne blive gravid igen?

Nej ukomplicerede aborter påvirker ikke din evne til at kunne blive gravid og gennemføre graviditeten, hvis du senere skulle ønske det.

Vedrørende flyvning kort tid efter abort

Det anbefales ikke at flyve, før efter den afsluttende abortkontrol på vores klinik.

Detaljerede oplysninger om dækningsforhold skal søges hos forsikringsselskabet.