Du kan ikke få en medicinsk abort, før du er i uge 5+0.
Brug vores udregner,hvis du er i tvivl.
Hav tålmodighed. Hvis det er første gang du benytter laegevejen.dk, skal du oprette dig i systemet - vi anbefaler at bruge NEM-ID, da det er lettest, og herefter vælge "Gynækolog Vittrup" til din klinik. Herefter kan du booke en tid hos vores dygtige jordemoder, Else, som med mange års erfaring kan hjælpe dig trygt igennem forløbet. Vi bestræber os på at have en tid til dig inden for et par dage, så du kan være helt rolig for, at vi nok skal nå at konsultere dig i tide.
Den medicinske abort er gratis for kvinder med bopæl i Danmark, men for kvinder under 18 år kræves der en tilladelse fra forældre eller en værge. Du kan bestille tid uden henvisning.
Kontakt venligst klinikken i så god tid som muligt, hvis du er forhindret i at møde op. Du bedes melde afbud senest dagen før inden kl. 12. Det er vigtigt, da vi så har mulighed for at tilbyde tiden til en anden. Udeblivelse fra aftalt tid uden rettidigt afbud koster 250,00 kr.